Hvad er en Supporter?En Supporter er en person, der besvarer sager (spørgsmål, fejlrapporter og andet), som indsendes af spillerne. Supporterne håndterer mange af de ting, der foregår i spillet, samtidig med at de hjælper med problemløsning på de fejl, der kan opstå.
Arbejdsopgaver
En Supports arbejde handler meget om at bidrage med egen erfaring om spillet, samtidig med at der opnås ny forståelse og viden om spillet. Det er også supporterne, der sørger for, at alle overholder reglerne.
Hvad kræver det at være Supporter?
At være Supporter kræver først og fremmest:
- Stor empati, forståelse og humor
- En omfattende viden om spillet
- Evnen til at holde hovedet koldt og bevare en god og sober tone, selv når det ikke altid bliver gengældt
- En smule teknisk snilde er et stort plus, da vi bruger mange værktøjer, der kræver en del kendskab til IT. Vi sørger selvfølgelig for en grundig oplæring i alle værktøjerne, før du arbejder selvstændigt.
Det kræves også, at du er online mindst 15 minutter et par gange om dagen. Frem for alt kræver det ærlighed, samarbejdsevner og evnen til at holde flere bolde i luften. Der vil altid være hjælp at hente fra dine kolleger i teamet, hvis du skulle befinde dig i en situation, du ikke kan komme ud af, eller har brug for hjælp til.
Med andre ord, du skal være glad for at hjælpe andre mennesker.
Hvorfor skal jeg sende en ansøgning?
- Hvis du gerne vil hjælpe andre spillere, der har spørgsmål til spillet, og lære nye mennesker at kende.
- Hvis du gerne vil bidrage og have det sjovt samtidig.
- Hvis du gerne vil være en del af et aktivt og socialt team.
- Hvis du ønsker at se den anden side af spillet og forstå, hvordan det styres indefra, samtidig med at du hjælper og udfører dit arbejde, så er dette en god position for dig!