Hvad er en Forum moderator?
En moderators arbejde er at holde forummet rent og pænt. Det skal altid være nemt at komme til de rigtig emner, uden at skulle bladre igennem alt for mange sider. Emnerne skal holde en klar og sober tone, hvilket også er en del af en moderators opgave at sikre. Det er ligeledes vigtigt, for en moderator, at kunne holde en positiv og god stemning i hele forummet.
Det er også en moderators arbejde at sørge for at alle opfører sig pænt og overholder de regler, der er opstillet, samt holde øje med vigtige tråde, og besvare eventuelle spørgsmål, der kommer på forummet.
Hvad kræver det at være Moderator?
At være moderator kræver at du er villig til at hjælpe andre, at du har gode erfaringer med spillet og gerne vil dele ud af din viden. Det kræves også at du er online et par gange i løbet af dagen for at tjekke op på emner, beskeder og spørgsmål.
Der er forskellige værktøjer, der skal bruges til de forskellige funktioner på forummet. Disse vil der modtages oplæring i, og der er altid mulighed for at spørge dit team, hvis der er nogle ting, du mangler svar på.
Det kræves, at du har et ordentlig sprog og kan beherske dig, selvom der kommer en diskussion der kræver din opmærksomhed.
En forum moderator er ikke kun en, der holder styr på forummet, men også en der sørger for at holde det i gang, f.eks. ved at starte nye emner og spændende andre ting. Det er også en forum moderator, der er med til at planlægger konkurrencer, opstille dem og administrere dem.
Hvorfor skal jeg sende en ansøgning?
Du skal sende en ansøgning, hvis du føler for at hjælpe andre, samtidig med at du har en kreativ tankegang, der kan sætte gang i emner om spillet.
Du skal ville hjælpe andre, samtidig med at kunne tage en diskussion i en sober tone, hvis den skulle opstå.