Nyheder

Nyheder

Tilbage

Hvad sker der med Storslåede Bygninger på Beta?

92800c55edc717a67bf5f0ee86933961

I begyndelsen af marts udgav vi opdateringen »Storslåede Bygninger Prestige« på vores testserver – Beta. Du har sikkert hørt om den, selvom du ikke spiller der. Vi har modtaget mange spørgsmål om funktionens detaljer og udgivelsesdatoen her på vores Live-servere. Derfor vil vi gerne tage et øjeblik til at give en yderligere forklaring.

Opdateringen »Storslåede Bygninger Prestige« er i øjeblikket ved at blive redesignet. På grund af funktionens tekniske og designmæssige kompleksitet samt andre udviklingsemner, der kræver hurtig handling, forventer vi, at det vil tage mindst et par måneder, så I kan betragte opdateringen som udsat foreløbig. Vi sætter pris på jeres iver efter at lære mere og vil dele nyheder, så snart udviklingsprocessen tillader det, men først da.

Når det nye design er fastlagt, vil vi lave en særlig meddelelse for at dele alle detaljerne. Indtil da forbliver Storslåede Bygninger uændret på Live-serverne. 

Vigtigt! Vores Betaserver er udelukkende beregnet til testformål. Derfor fraråder vi at træffe strategiske beslutninger baseret på opdateringer, vi udgiver der. De fleste funktioner, vi afprøver på Betaserveren, skifter, før de når vores live-spillere, da dette er hovedformålet med testningen, og denne udgivelse er ingen undtagelse.

I mellemtiden fortsætter vores udviklere, der ikke er involveret i Storslåede Bygninger Prestige-projektet, med at arbejde på andre spilfunktioner og nyt indhold. Vi har allerede vist lidt af det, og vi vil fortsætte med at afsløre mere med tiden. Hold øje med flere nyheder om alt, hvad der har med Forge at gøre!

P.S. For at lære mere om Beta-udgivelser kan du tjekke den dedikerede nyhedssektion eller oprette en ny konto her for selv at blive tester!
Vælg sprog